Som lærer har man meget stor definitionsmagt - det betyder bl.a.. at det i høj grad er læreren, der afstikker retningen for, hvordan man taler til hinanden og er over for hinanden på. Derfor er det vigtigt, at man som lærer tænker sig selv som en rollemodel. En rollemodel for omsorgsfuld opførsel. Dvs. at man som lærer:

​

-  viser omsorg og tager hensyn til elevernes behov. Både deres fysiske behov (fx at man ikke beder 8 årige børn om at sidde ned længere end de kan, i den alder, at man giver elever lov til at gå på toilettet, når de skal tisse osv.).

 

- at man viser respekt for sine elever. Fx at man ikke bebrejder og ydmyger, at man anerkender deres oplevelser og meninger og at man indrømmer sine fejl og siger undskyld, hvis man har været urimelig eller har taget fejl. 

 

- møder børnene på en positiv og anerkendende måde

​

- hjælper børnene med at løse konflikter

​

Skeln mellem følelse og handling

Den amerikanske psykologiprofessor John Gottman har i over 20 år forsket i, hvordan voksne kan støtte børn i at håndtere deres følelser og indgå i sociale relationer på en postiv måde. Han taler om, at vi som voksne skal optræde som en slags følelsestrænere. 

Følelsestræning handler om at give eleverne lov at mærke deres følelser og huske på, at alle følelser er acceptable – for vi vælger jo ikke selv, hvad vi føler. Derfor skal man aldrig sige, at der ikke er nogen grund til at være ked af det eller sur. Hvis man ikke forstår elevens følelse, kan man fx sige "Jeg kan se, at du er ked af det/sur.. Jeg vil gerne hjælpe dig. Vil du ikke forklare mig, hvorfor du er sur?". 

Og når en elev gør noget, som ikke er okay, er det vigtigt at fokusere på, at det er handlingen - og ikke følelsen - der er forkert og fx sige "Jeg kan godt se, at du er ked af det og vred, men du må ikke kaste med ting". 

Hjælp derefter eleven med at se, hvordan han/hun kan reagere mere hensigtsmæssigt en anden gang, 

​

​

​

​