Trin 3: Brug dit kropssprog og toneleje

Louise Klinge har sat ord på en række greb, man kan bruge for at skabe god stemning og skabe en forbindelse til sine elever. Hun kalder grebene for afstemmere. Det drejer sig fx om venlige ord, smil, klem på skulderen, opadgående toneleje  og placering i øjenhøjde. For at det virker skal det selvfølgelig afstemmes situationen. Et smil når et barn lige har slået sig, skaber ikke god stemning ligesom udtrykket skal afstemmes i intensitet. Det handler om at afkode eleverne og respondere hensigtsmæssigt.

Det modsatte er afstemmere er fejl-afstemmere, som skaber en dårlig stemning og skader relationen. Det er fx bebrejdelser, himlen med øjnene, armene over kors, nedladende tonefald og venden ryggen til.

Som lærer har man - via sin relation til eleverne - afgørende indflydelse på deres forhold til faget. En god relation smitter positivt af på deres forhold til faget, mens en negativ relation gør det modsatte.


“Afstemmere er kendetegn ved interaktionel adfærd – mimik, gestik, tonefald og ordvalg – der kan lede til afstemninger, og derfor er passende i intensitet.

 

Når læreren udtrykker afstemmere, oplever eleverne , at læreren har dem på sinde og vil dem det bedste. Der skal derfor være en overvægt af afstemmere i kommunikationen.” 

Gå forrest I at skabe den gode stemning

Ifølge Louise Klinge viser undersøgelser fra både fra ind- og udland, at den emotionelle stemning i klasseværelset har særlig stor betydning for, om eleverne lærer noget. Læreren har meget stor indflydelse på den emotionelle stemning, hvorfor det er vigtigt at tænke over, hvilket humør man udstråler. 

Hvis du har en dårlig dag, så sig det højt, så eleverne ikke tror, at det er deres skyld, at du ikke smiler i dag. 

Spørg dig selv

  • Kunne jeg bruge mit kropssprog og min mimik mere aktivt til at skabe en god kontakt? 
     

  • Kommer jeg sommetider med bebrejdelser, vender ryggen til eller himler med øjnene?

Skriv ned

  • Hvordan kan jeg bruge mit kropssprog og min mimik mere aktivt ift. klassen som helhed? 

  • Hvordan kan jeg bruge mit kropssprog og mimik ift. den personlige kontakt med hver enkelt elev? 

Kemi Studerende

Trin 4: Forhold dig åbent og nysgerrigt til det, du ikke forstår

Vi ved aldrig helt, hvad der foregår i andre mennesker og der kan være gode grunde til, at en elev handle på en bestemt måde. Forhold dig åbent og nysgerrigt til de handlinger, du ikke forstår og undlad at tænke “hun er jo altid sådan” eller han gør altid sådan”.  Hvis ikke vi opfører nysgerrigt til andre mennesker, vil de ikke relationen med os.

Teahcer på en matematik klasse

Trin 5: Vær en rollemodel for omsorgsfuld opførsel

Det er vigtigt for den gode relation, at du handler omsorgsetisk. Dvs. at du handler med omsorg og respekt overfor dine elever. At du tager hensyn, indrømmer hvis du tager fejl, siger undskyld, når du har trådt forkert, hjælper me dat løse konflikter og imødekommer børnenes fysiske behov. 

Lærer og elev

Trin 6: Giv eleverne oplevelsen af selvbestemmelse, kompetence og samhørighed

Som mennesker har vi brug for at opleve, at vi har selvbestemmelse, at vi er kompetente, og at vi er en del af et fællesskab. Det gælder også i undervisningen, hvor medbestemmelse, faglige udfordringer, der er tilpasset den enkelte elevs niveau og følelsen af fællesskab er afgørende for, om eleverne trives. 

Unge lærer

Trin 7: Skab personlig kontakt til hver enkelt elev

Det er ikke nok at have et godt forhold til klassen som helhed. Der skal også være en form for personlig kontakt til hver enkelt elev. Forsker Dorte Ågård beskriver det således:

“Det drejer sig om venlighed, smil, øjenkontakt og løbende kontakt i timerne. I særlig grad gælder det lærerens opmærksomhed i de sensitive øjeblikke, hvor elever søger lærerens hjælp i en svær situation, enten af personlig art eller om problemer med skolen af en vis alvor".

Drenge på skole

Trin 8: Styrk elevernes motivation ved at styrke deres selvopfattelse 

Forskning viser, at elevernes motivation påvirkes af elevernes selvopfattelse og af deres erfaringer med at gå i skole. Som lærer har man stor indflydelse på, hvordan eleverne opfatter sig selv og på, hvilke erfaringer eleverne får med at gå i skole. Dermed spiller man som lærer en kæmpe rolle i udviklingen af elevers motivation - eller mangel på samme.

Pige med DIY Robot

Trin 9: Hav klare regler for computer- og mobilbrug

Hvis man som lærer ikke har en tydelig holdning til elevernes computerbrug, kan det af eleverne blive tolket som om, man er ligeglad med, om de deltager i undervisningen eller ej og det virker demotiverende på eleverne.  

Derfor er det vigtigt med en klar strategi for, hvornår eleverne må bruge computere. Det er vigtigt med tidsrum uden computere, fordi computerskærme spærrer for den nonverbale kommunikation, fordi man ikke kigger på hinanden, men ned på sin computerskærm. Dermed svækker for meget computerbrug kontakten mellem lærer og elever.

Studerende tager Eksamen

Trin 10: Indret klasseværelset til gode relationer

Opslåede computerskærme, rækker af borde bagerst i lokalet eller manglende mulighed for at bevæge sig ned bag i lokalet kan gøre det svært for dig at komme tæt på dine elever og dermed opbygge og vedligeholde en personlig kontakt. Indtænk derfor indretningen af klasseværelset og fordelingen af pladser som en del af din klasseledelse og en del af dit relationelle arbejde med eleverne.

Lærer & Student

Trin 11: Sådan ser den gode lærer ud

Den hollandske professor i uddannelse og pædagogik Theo Wubbels har i mere end 25 år forsket i relationerne mellem lærer og elever for at finde ud af, hvordan den perfekte lærer ser ud, og hvordan man som lærer kan skabe det allerbedste læringsmiljø. Hans konklusion er klar: Det bedste læringsmiljø er karakteriseret af en høj grad af styring/klasseledelse med en høj grad af kontakt og tillid til eleverne. Det styrker både elevernes læring og deres motivation.

Ung forretningsmand med kolleger

Trin 12: Forudsætninger for at kunne handle relationskompetent 

Ifølge skoleforsker Louise Klinge skal læreren have opfyldt tre psykologiske behov for at have gode forudsætninger for at kunne handle relationskompetent. Det handler om behovet for at opleve selvbestemmelse, kompetence og samhørighed i jobbet.