Gode relationer
Kurser for lærere
Trin 1: Hvad er relationskompetence?
Relationskompetence handler om evnen til at afkode elevernes signaler og reagere hensigtsmæssigt på dem.
​
Jan spurkeland er norsk forfatter til flere bøger om relationskompetence, han er tidligere skoleleder og leder af fagnetværket Relasjonsledelse Norge. Han definerer relationskompetence som:
"Færdigheder, kundskaber og holdninger, som etablerer, udvikler, vedligeholder og reparerer relationer mellem mennesker".
"Relationskompetence er måske noget af det vigtigste vi udvikler i vores liv. Kunsten at omgÃ¥s andre, få venner, etablere netværk, samarbejde og danne effektive grupper har sit udgangspunkt i vores medfødte eller udviklede relationskompetence. Hele spektret af denne kompetence kan læres og trenes".
​
Den danske forsker Dorthe Ågård har beskæftiget sig med relationskompetence på de gymnasiale uddannelser. Hun definerer relationskompetence sådan her:
​
“Relationskompetence er lærerens vilje og evne til at skabe positive relationer til hver enkelt elev og til at påtage sig ansvaret for relationens kvalitet, fordi det er læreren, der er den stærkeste part”.
​
Den danske skoleforsker Louise Klinge har i sin phd forsket i relationskompetence i den danske folkeskole. Hun definerer bl.a. relationskompetence som:
​
"alt, hvad man siger og gør som lærer, som får hver enkelt elev til at trives og udvikle sig fagligt, socialt og personligt, og som bidrager til at etablere klassen som et læringsfællesskab”.
​
Professionel relationskompetence er at indgå i samspil med elever, der fremmer trivsel og udvikling, både fagligt, socialt og personligt.
Hun taler også om, at læreren er den stærkeste part:
"Som ledere af et klassefællesskab har lærere en definitionsmagt, der afgør, hvem og hvad der er forkert, og hvem og hvad der er i orden. At agere relationskompetent handler om at forvalte den magt på en måde, der styrker børnenes læring og trivsel".
​
Hvem er relationskompetent?
Evnen til at indgå i relationer er en grundlæggende menneskelig egenskab. Derfor er alle mennesker relationskompetente i en eller anden udstrækning, men der er forskel på, hvor ofte vi handler relationskompetent.
Louise Klinge taler om, at alle handler relationskompetent indimellem. Men ingen gør det altid.
​
Hvilken betydning har lærer-elev-relationen for eleven?
Forskning viser, at lærer-elev-relationen har kæmpe betydning for eleven både nu og her og på lang sigt.
Elever der har et godt forhold til deres lærere har større selvværd og en mere positiv selvopfattelse. De er mere motiverede, og de lærer mere. Lærerforholdet påvirker også elevernes stressniveau.
Lærer-elev relationen påvirker ikke bare eleverne, mens de går i skole. Lærer-elev-relationen har også betydning for børnenes liv, når de bliver voksne. Ifølge Louise Klinge har en undersøgelse fra 2014 lavet af forskere på Harvard vist, at lærer-elev-relationen påvirker børns fremtidige liv ift. uddannelsesvalg, familieforhold og lønindkomst.
​
Hvad får man ud af at handle relationskompetent?
Hvis du er i stand til at skabe gode relationer til dine elever, får du:
​
- mere motiverede elever
- elever der føler sig trygge og har det rart i dine timer
- elever der kan lide dig og respekterer dig
​
Se skoleforsker Louise Klinge forklare, hvad relationskompetence er.
Trin 4: Forhold dig åbent og nysgerrigt til det, du ikke forstår
Vi ved aldrig helt, hvad der foregår i andre mennesker og der kan være gode grunde til, at en elev handle på en bestemt måde. Forhold dig åbent og nysgerrigt til de handlinger, du ikke forstår og undlad at tænke “hun er jo altid sådan” eller han gør altid sådan”. Hvis ikke vi opfører nysgerrigt til andre mennesker, vil de ikke relationen med os.
Trin 3: Brug dit kropssprog og toneleje
Skoleforsker Louise Klinge har sat ord på en række greb, man kan bruge for at skabe god stemning og skabe en forbindelse til sine elever. Hun kalder grebene for afstemmere. Det drejer sig fx om venlige ord, smil, klem på skulderen, opadgående toneleje og placering i øjenhøjde. For at det virker skal det selvfølgelig afstemmes situationen. Det handler om at afkode eleverne og respondere hensigtsmæssigt.
Trin 5: Vær en rollemodel for omsorgsfuld opførsel
Det er vigtigt for den gode relation, at du handler omsorgsetisk. Dvs. at du handler med omsorg og respekt overfor dine elever. At du tager hensyn, indrømmer hvis du tager fejl, siger undskyld, når du har trådt forkert, hjælper me dat løse konflikter og imødekommer børnenes fysiske behov.
Trin 6: Giv eleverne oplevelsen af selvbestemmelse, kompetence og samhørighed
Som mennesker har vi brug for at opleve, at vi har selvbestemmelse, at vi er kompetente, og at vi er en del af et fællesskab. Det gælder også i undervisningen, hvor medbestemmelse, faglige udfordringer, der er tilpasset den enkelte elevs niveau og følelsen af fællesskab er afgørende for, om eleverne trives.
Trin 7: Skab personlig kontakt til hver enkelt elev
Det er ikke nok at have et godt forhold til klassen som helhed. Der skal også være en form for personlig kontakt til hver enkelt elev. Forsker Dorte Ågård beskriver det således:
“Det drejer sig om venlighed, smil, øjenkontakt og løbende kontakt i timerne. I særlig grad gælder det lærerens opmærksomhed i de sensitive øjeblikke, hvor elever søger lærerens hjælp i en svær situation, enten af personlig art eller om problemer med skolen af en vis alvor".
Trin 8: Styrk elevernes motivation ved at styrke deres selvopfattelse
Forskning viser, at elevernes motivation påvirkes af elevernes selvopfattelse og af deres erfaringer med at gå i skole. Som lærer har man stor indflydelse på, hvordan eleverne opfatter sig selv og på, hvilke erfaringer eleverne får med at gå i skole. Dermed spiller man som lærer en kæmpe rolle i udviklingen af elevers motivation - eller mangel på samme.
Trin 9: Hav klare regler for computer- og mobilbrug
Hvis man som lærer ikke har en tydelig holdning til elevernes computerbrug, kan det af eleverne blive tolket som om, man er ligeglad med, om de deltager i undervisningen eller ej og det virker demotiverende på eleverne.
Derfor er det vigtigt med en klar strategi for, hvornår eleverne må bruge computere. Det er vigtigt med tidsrum uden computere, fordi computerskærme spærrer for den nonverbale kommunikation, fordi man ikke kigger på hinanden, men ned på sin computerskærm. Dermed svækker for meget computerbrug kontakten mellem lærer og elever.
Trin 10: Indret klasseværelset til gode relationer
Opslåede computerskærme, rækker af borde bagerst i lokalet eller manglende mulighed for at bevæge sig ned bag i lokalet kan gøre det svært for dig at komme tæt på dine elever og dermed opbygge og vedligeholde en personlig kontakt. Indtænk derfor indretningen af klasseværelset og fordelingen af pladser som en del af din klasseledelse og en del af dit relationelle arbejde med eleverne.
Tin 11: Sådan ser den gode lærer ud
Den hollandske professor i uddannelse og pædagogik Theo Wubbels har i mere end 25 år forsket i relationerne mellem lærer og elever for at finde ud af, hvordan den perfekte lærer ser ud, og hvordan man som lærer kan skabe det allerbedste læringsmiljø. Hans konklusion er klar: Det bedste læringsmiljø er karakteriseret af en høj grad af styring/klasseledelse med en høj grad af kontakt og tillid til eleverne. Det styrker både elevernes læring og deres motivation.
Trin 12: Forudsætninger for at kunne handle relationskompetent
​
Ifølge skoleforsker Louise Klinge skal læreren have opfyldt tre psykologiske behov for at have gode forudsætninger for at kunne handle relationskompetent. Det handler om behovet for at opleve selvbestemmelse, kompetence og samhørighed i jobbet.