Mentalisering betyder at forstå egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande, fx følelser, tanker, behov, livssituationer osv. Vi mentaliserer alle sammen helt automatisk, når vi interagerer med hinanden. Selvom vi måske ikke tænker over det, så er vi faktisk hele tiden opmærksomme på vores egne og den andens mentale tilstande. Og så tilpasser vi vores handlinger hele tiden. De kan være vi afkoder små ændringer i den andens ansigtsudtryk eller måde at sige tingene på og så afstemmer vores egen handlemåde. Hvis der fx kommer et barn hen, der græder, så holder vi helt automatisk op med at smile og spejler i en eller anden udstrækning deres ansigtsudtryk, når vi trøster. Mentalisering er altså at afstemme vores handlinger til den anden, fordi vi tager hensyn til den andens mentale tilstand. Man ser bag om adfærden og overvejer, hvad der ligger bag en given adfærd - faktisk både hos den anden og hos sig selv. Så ved at mentalisere ser man den andens perspektiv samtidigt med, at man holder fast i sig selv. Når man mentaliserer, styrker man også evnen til at regulere sine følelser.

 

Mentalisering er altså at forsøge at forstå, hvorfor andre handler som de gør og at afstemme sine handlinger til det - og det er meget vigtigt ift. at skabe gode relationer. 

​

Nogen gange kan vi komme til at tillægge andre nogle negative intentioner, som de slet ikke har, fordi vi ikke forstår, hvorfor de handler som de gør. Og så kommer vi til at reagere uhensigtsmæssigt. Derfor er det vigtigt, at vi forholder os åbent og nysgerrigt, når en elev opfører sig på en måde, som vi ikke kan lide - og at vi tror på, at der nok er en god grund til det. Altså at undlade at sige “hun er jo altid sådan” eller han gør altid sådan”.

​

Hvis ikke vi opfører nysgerrigt til andre mennesker, vil de ikke relationen med os.

​

​

​

​