Trin 4: Forhold dig åbent og nysgerrigt til det, du ikke forstår

Mentalisering betyder at forstå egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande, fx følelser, tanker, behov, livssituationer osv. Vi mentaliserer alle sammen helt automatisk, når vi interagerer med hinanden. Selvom vi måske ikke tænker over det, så er vi faktisk hele tiden opmærksomme på vores egne og den andens mentale tilstande. Og så tilpasser vi vores handlinger hele tiden. De kan være vi afkoder små ændringer i den andens ansigtsudtryk eller måde at sige tingene på og så afstemmer vores egen handlemåde. Hvis der fx kommer et barn hen, der græder, så holder vi helt automatisk op med at smile og spejler i en eller anden udstrækning deres ansigtsudtryk, når vi trøster. Mentalisering er altså at afstemme vores handlinger til den anden, fordi vi tager hensyn til den andens mentale tilstand. Man ser bag om adfærden og overvejer, hvad der ligger bag en given adfærd - faktisk både hos den anden og hos sig selv. Så ved at mentalisere ser man den andens perspektiv samtidigt med, at man holder fast i sig selv. Når man mentaliserer, styrker man også evnen til at regulere sine følelser.

 

Mentalisering er altså at forsøge at forstå, hvorfor andre handler som de gør og at afstemme sine handlinger til det - og det er meget vigtigt ift. at skabe gode relationer. 

Nogen gange kan vi komme til at tillægge andre nogle negative intentioner, som de slet ikke har, fordi vi ikke forstår, hvorfor de handler som de gør. Og så kommer vi til at reagere uhensigtsmæssigt. Derfor er det vigtigt, at vi forholder os åbent og nysgerrigt, når en elev opfører sig på en måde, som vi ikke kan lide - og at vi tror på, at der nok er en god grund til det. Altså at undlade at sige “hun er jo altid sådan” eller han gør altid sådan”.

Hvis ikke vi opfører nysgerrigt til andre mennesker, vil de ikke relationen med os.

Se Louise Klinges eksempel på, hvordan det, at forholde sig positivt til en elevs opførsel, gør en kæmpe forskel 

Videoen er fra Ph.d cup 2017, hvor Louise Klinge fortæller om sin ph.d om relationskompetence. 

Spørg dig selv

  • Kommer jeg nogle gange til at tillægge mine elever nogen negative hensigter, som de ikke nødvendigvis har? 

  • Hvordan påvirker min tolkning af elevens adfærd min måde at reagere på? 

  • Når mine elever gør noget uønsket (fx forstyrrer) - kunne der være andre grunde, end dem jeg har tænkt på? 

Skriv ned

Hvilke elever skal jeg være særligt opmærksom på ikke at komme til at tillægge negative intentioner? 

Hvordan kunne jeg møde dem på en anden måde? 

Teahcer på en matematik klasse

Trin 5: Vær en rollemodel for omsorgsfuld opførsel

Det er vigtigt for den gode relation, at du handler omsorgsetisk. Dvs. at du handler med omsorg og respekt overfor dine elever. At du tager hensyn, indrømmer hvis du tager fejl, siger undskyld, når du har trådt forkert, hjælper me dat løse konflikter og imødekommer børnenes fysiske behov. 

Lærer og elev

Trin 6: Giv eleverne oplevelsen af selvbestemmelse, kompetence og samhørighed

Som mennesker har vi brug for at opleve, at vi har selvbestemmelse, at vi er kompetente, og at vi er en del af et fællesskab. Det gælder også i undervisningen, hvor medbestemmelse, faglige udfordringer, der er tilpasset den enkelte elevs niveau og følelsen af fællesskab er afgørende for, om eleverne trives. 

Unge lærer

Trin 7: Skab personlig kontakt til hver enkelt elev

Det er ikke nok at have et godt forhold til klassen som helhed. Der skal også være en form for personlig kontakt til hver enkelt elev. Forsker Dorte Ågård beskriver det således:

“Det drejer sig om venlighed, smil, øjenkontakt og løbende kontakt i timerne. I særlig grad gælder det lærerens opmærksomhed i de sensitive øjeblikke, hvor elever søger lærerens hjælp i en svær situation, enten af personlig art eller om problemer med skolen af en vis alvor".

Drenge på skole

Trin 8: Styrk elevernes motivation ved at styrke deres selvopfattelse 

Forskning viser, at elevernes motivation påvirkes af elevernes selvopfattelse og af deres erfaringer med at gå i skole. Som lærer har man stor indflydelse på, hvordan eleverne opfatter sig selv og på, hvilke erfaringer eleverne får med at gå i skole. Dermed spiller man som lærer en kæmpe rolle i udviklingen af elevers motivation - eller mangel på samme.

Pige med DIY Robot

Trin 9: Hav klare regler for computer- og mobilbrug

Hvis man som lærer ikke har en tydelig holdning til elevernes computerbrug, kan det af eleverne blive tolket som om, man er ligeglad med, om de deltager i undervisningen eller ej og det virker demotiverende på eleverne.  

Derfor er det vigtigt med en klar strategi for, hvornår eleverne må bruge computere. Det er vigtigt med tidsrum uden computere, fordi computerskærme spærrer for den nonverbale kommunikation, fordi man ikke kigger på hinanden, men ned på sin computerskærm. Dermed svækker for meget computerbrug kontakten mellem lærer og elever.

Studerende tager Eksamen

Trin 10: Indret klasseværelset til gode relationer

Opslåede computerskærme, rækker af borde bagerst i lokalet eller manglende mulighed for at bevæge sig ned bag i lokalet kan gøre det svært for dig at komme tæt på dine elever og dermed opbygge og vedligeholde en personlig kontakt. Indtænk derfor indretningen af klasseværelset og fordelingen af pladser som en del af din klasseledelse og en del af dit relationelle arbejde med eleverne.

Lærer & Student

Trin 11: Sådan ser den gode lærer ud

Den hollandske professor i uddannelse og pædagogik Theo Wubbels har i mere end 25 år forsket i relationerne mellem lærer og elever for at finde ud af, hvordan den perfekte lærer ser ud, og hvordan man som lærer kan skabe det allerbedste læringsmiljø. Hans konklusion er klar: Det bedste læringsmiljø er karakteriseret af en høj grad af styring/klasseledelse med en høj grad af kontakt og tillid til eleverne. Det styrker både elevernes læring og deres motivation.

Ung forretningsmand med kolleger

Trin 12: Forudsætninger for at kunne handle relationskompetent 

Ifølge skoleforsker Louise Klinge skal læreren have opfyldt tre psykologiske behov for at have gode forudsætninger for at kunne handle relationskompetent. Det handler om behovet for at opleve selvbestemmelse, kompetence og samhørighed i jobbet.