top of page

"Husk at se alle elever"

IMG_6519.JPG

Lone er lærer på Lynge skole. 

Lones tips til bedre relationer

- Fortæl noget om dig selv. Eleverne skal føle, at de kommer til undervisning hos en, de kender. 
 

- Man har ikke lige tydelige relationer til alle elever, så husk hele tiden at tænke over, hvem du ikke har lagt mærke til for nylig

​

-Vis interesse for dine elever.

​

- Lad vær at tage det personligt, når elever bliver vrede på dig. De er ikke vrede på dig, men på den lærerrolle du er der i. 

​

- Husk at en elev med uhensigtsmæssig adfærd er en elev, der har brug for hjælp

​

​

​

Nøglen til at skabe gode relationer til sine elever er at turde give lidt af sig selv, huske at se alle sine elever, ikke at tage udbrud fra frustrerede elever personligt og at huske, at en elev, der opfører sig uhensigtsmæssigt, er en elev, der har brug for hjælp. Det mener Lone Svinding Pedersen fra Lynge skole i Nordsjælland. Her har hun arbejdet meget bevidst med sin relationskompetence gennem de sidste 28 år, bl.a. som klasselærer for kommunens læseklasser for elever med ordblindhed.  

 

-Der fik jeg virkelig arbejdet med min relationskompetence. For det var elever, der havde vanskeligt ved nogle ting og flere af dem havde svære skoleoplevelser med i bagagen. Så de havde virkelig brug for at være trygge ved mig og have tillid. 

​

I dag arbejder hun i indskolingen og i Mellemrummet, som er skolens tilbud til elever, der af den ene eller anden grund har brug for at få et pusterum fra at være i klassen. Nogle har faste timer, nogle kommer for at få hjælp til at læse en tekst, og andre kommer for at kunne sidde et stille og roligt sted at arbejde. 

 

-Her tager vi imod elever fra 0. - 9. klasse og det kan jo være mange elever. Men jeg gør enormt meget ud af at huske deres navne. For så føler de sig mere set og taget imod. Og hvis jeg ved fra dagene før, at de glædede sig til noget eller var kede af noget, så spørger jeg ind til det, hvis det er passende. Det kan også være, at jeg kan se, at de har været til frisøren. Så kan jeg med et hurtigt kompliment vise dem, at jeg lægger mærke til dem. Sådan nogle ting ligger i min mentale harddisk og fylder, fordi det er enormt vigtigt for at skabe en god relation til alle elever. Så de kan føle sig trygge ved mig, sådan at de kan udvikle sig i mit selskab. 

​

Husk at se alle elever

Da Lone havde været lærer på skolen i seks år, aftalte hun med en kollega, at de ville observere hinandens undervisning. Og feedbacken fra kollegaen bærer Lone med sig i dag. 

 

-Jeg havde på det tidspunkt en dreng, som vi vidste havde nogle vanskeligheder, og vi skrev fx dagens program på tavlen af hensyn til ham, så jeg synes, at jeg var meget opmærksom på netop ham. Men efter min kollega havde observeret mig, sagde hun, at den dreng havde siddet med fingeren oppe mange gange i løbet af timen. Men jeg havde overhovedet ikke set det. Der tænkte jeg, det skal ALDRIG nogensinde ske igen. 

 

Så hvordan undgår du det? 

-Nu har jeg 21 elever. Jeg prøver at komme hele gruppen rundt og overvejer... hov ham der lagde jeg slet ikke mærke til i går og så have ekstra fokus på ham i dag. Eller huske at i dag skal jeg huske at følge op på en elev, jeg synes så mut ud i går. Nogle børn har jeg jo en større eller mere tydelig relation til end andre, men det er vigtigt for mig at være opmærksom på, om jeg ser dem allesammen, og om de allesammen føler sig set af mig. 

 

Hvordan gør du det i praksis?
-Jeg har den formodning, at en elev føler sig set og hørt, hvis jeg giver en specifik ros. Også selvom det er til ti elever samtidig. Fx “dem af jer, der sidder ned på jeres pladser, hvor er det dejligt, at I gør det rigtige”. Det flytter selvfølgelig ikke lige så meget som specifik ros til en enkelt elev. Men specifik ros til 10 er stadig langt bedre end ingenting og kan helt sikkert flytte noget. 

 

Giv noget af dig selv og vær altid den samme

Selvom det er vigtigt for Lone, at det er en professionel og ikke en privat relation hun har med eleverne, er det vigtigt for hende, at hun giver lidt af sig selv. 

- Det er vigtigt, at eleverne føler, at når de kommer til undervisning, så kommer de til nogen, som de kender. Så jeg giver lidt af mig selv som person. De skal vide, hvem jeg er - at jeg har en mand og nogle børn. At jeg har et hus i Sverige osv. Så jeg fortæller ting om mig selv undervejs. Når de fortæller om deres weekend, fortæller jeg om min osv.

 

Hvad gør du hvis nogen har modstand ift. dig og virker som om, de ikke rigtig vil relationen? 

-Der gør jeg meget ud af altid at være den samme. Så hvis jeg fx har en dreng, der virker sur og synes, at skolen er irriterende og faget er dumt, og som hele tiden skal ud og tisse midt i timen og dilrer og dalrer rundt ude på gangene... Der er det enormt vigtigt for mig, at jeg ikke bliver irriteret på ham. Så møder jeg ham helst med det samme tonefald, den samme imødekommenhed og det samme smil. Både mens det sker, hvor jeg prøver at finde ind til hvorfor, det sker og prøver at få ham med ind igen og servicerer ham lidt og får ham med på banen, så han føler sig mødt og set. Men også næste dag. Så vender jeg ikke tilbage og piller i, “kan du huske i går, da du var rigtig sur og hvor var det irriterende”. Det er enormt vigtigt ikke at bære nag og at komme som professionel og signalere, at tavlen er visket ren. 

 

Men hvordan gør du det med elever, som du ikke kan lide eller som virkelig trykker på dine knapper? 

-Jeg oplever ikke, at der er elever, jeg ikke kan lide. Der kan være et adfærdsmønster, jeg ikke kan lide. Som kan være dødirriterende. Men jeg prøver altid at have fokus på, hvad der ligger til grund for de handlinger. Et barn med et uhensigtsmæssigt adfærdsmønster er jo et barn, der har brug for hjælp. Det er den med at huske, at et barn aldrig kan være problemet. Men at et barn kan være i problemer. 

 

Hvad hvis nogen råber noget grimt efter dig? 

-Jamen, jeg er da blevet kaldt Lorte-Lone og lorte-lærer og alt muligt. Men man har jo et skjold på. Der bliver ikke råbt af mig personligt. Der bliver råbt af en lærer. Det kan godt være, at eleverne tror, at de råber af mig personligt, men jeg ved, at de råber af den lærerrolle, jeg er i. 

 

Hvad gør du, hvis du har en dårlig relation til en elev? 

-Først trækker jeg mig lidt og prøver at se det udefra. Så aflæser jeg, hvordan er elevens relation til andre? Er der nogen andre, som eleven kontakter eller lader sig kontakte af og hvad gør de? Og så tager jeg et skridt af gangen og undersøger, hvad der fungerer. 

Jeg accepterer, at eleven synes, at relationen med mig er svær. Så jeg står fx ikke bøjet ind over eleven, når jeg skal hjælpe. Men står måske lidt mere på afstand. 

Og så er jeg mere opmærksom på den elev i en periode og sørger for at få signaleret, at jeg gerne vil hjælpe dem. Nogen gange bliver man nødt til at sige det med ord: “Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig”. Jeg har også haft elever, hvor når jeg forstod, hvad de stod i, fx at de havde det rigtig svært hjemme, så blev vores relation god. 

 

Hvad gør du med larmende elever? 

-Hvis det kan lade sig gøre, bevæger jeg mig rundt i lokalet og går ned til dem, der larmer og lægger en hånd på skulderen og siger “nu skal du lige have ro på”. Sådan at det ikke rammer hele klassen. 

Og hvis der er meget larm, taler jeg ofte endnu lavere. Og i øjeblikket gør jeg noget, jeg har lært af en dygtig kollega. Jeg dæmper min stemme og så siger jeg: “Dem der kan høre min stemme, klapper sig på hovedet. Dem der kan høre min stemme, klør sig i ørerne. Dem der kan høre min stemme, kilder sig på armene”. Samtidig laver jeg de fagter, jeg taler om. Man får hurtigt nogle med, og så breder det sig. Lige så stille får man flere med. Og til sidst siger man: “Dem der hører min stemme, aer deres makker på kinden”. Så får man endnu flere med, og så er klassen stille og lytter, uden at man har behøvet at hæve stemmen. . 

 

Hvad håndterer du elever, der bliver meget vrede? 

-Der arbejder jeg meget bevidst med min stemme og mit kropssprog. Hvis man sætter sig ved siden af en meget ophidset elev, kan man smitte eleven med ro ved at tale langsommere og bevæge sig langsommere. Så jeg er meget fokuseret på at tale stille og langsomt. 

 

Hvordan undgår du at skælde ud? 

-Jeg anviser valg, jeg synes er den rigtige vej i stedet for at skælde ud, fx “husk lige at være stille, når I kommer ind eller husk lige at tage hånden op foran din mund” - i stedet for “kan I så lade være at forstyrre”. 

 

Hvad gør du, hvis du alligevel kommer til at få sagt noget for surt?

-Så siger jeg undskyld. Hvis man skal kunne stole på mig, skal man kunne regne med mig.  Jeg skal også være en god rollemodel, for jeg kan ikke gøre det modsatte af, hvad jeg forventer af eleverne.

​

Tips fra andre lærere

​

"Jeg aftaler forskellige tegn med forskellige elever. Fx "når jeg klør mig i nakken på den her måde, så betyder det, at du lige skal være opmærksom på det vi har aftalt", Og det vi har aftalt kan så fx være, at eleven skal være mere stille, koncentrere sig, komme mere på banen - eller hvad det nu kan være. Så er det ikke tydeligt for de andre elever - og det er rigtig rart for dem, jeg kommunikerer til".  

​

"Jeg gør meget ud af at tale om, hvordan jeg selv har haft det, når jeg har syntes at noget har været svært. Så eleverne kan se, at voksne også kan synes, at ting kan være vildt svære, men at det som regel går alligevel."  

​

"Jeg er holdt helt op med at sige til mine elever, at der ikke er nogen grund til, at de fx bliver sure - også selvom jeg ved gud tit ikke forstår dem. For jeg bliver jo selv virkelig frustreret, hvis nogen gør mine følelser forkerte. Man vælger jo ikke, hvad man føler. Men man vælger, hvordan man handler på sine følelser. 

"Når elever gør noget, jeg ikke vil have, prøver jeg virkelig altid at fortælle dem, hvad jeg vil have de gør i stedet for - det er der med at vise et handlingsalternativ i stedet for at fokusere på det, man ikke vil have. Jeg må sige - det virker faktisk". 

"Jeg har indført Ugens professor, hvor eleverne enkeltvis skal holde oplæg om noget, de interesserer sig for. Det giver mig et fantastisk indblik i, hvem de er, og så har jeg noget at spørge ind til til, når jeg gerne vil arbejde på en relation til en elev. Det kan fx bare være, at jeg i oplægget har hørt om, at hun går til klatring og så kan jeg spørge ind til det". 

bottom of page